23 veloplagte klummer om hele Helsingør
Bog af Aslak Gottlieb
Redigeret af Pernille Hermann
Fotos: Sandra Odgaard, Patrick René Richter og Jonathan Abel
23 veloplagte klummer om hele Helsingør
Hvem er Aslak Gottlieb
I hele taget har Aslak med stigende iver engageret sig i at gribe ideer og spille dem videre ud i lokalsamfundet. I Espergærde, hvor han bor, men også i hele Helsingør Kommune. Gerne iført et af sine kulørte jakkesæt, der er blevet hans personlige varemærke.
Aslak er ikke bange for at gå forrest og satse stort. Senest har han sat sig i spidsen for at gøre Helsingør til Europæisk Kulturhovedstad i 2032 – næste gang, det er Danmarks tur.
Fra bogens bagside
Gennem sit 50-årige liv har Aslak Gottlieb fået lige så mange prædikater hæftet på sin person, som han har farvestrålende jakkesæt hængende i garderoben. Som tilflytter til Espergærde i 2000 skulle der gå 20 år, før han følte sig klar til at indlede en karriere som fast klummeskribent i Helsingør Dagblad, hvor han bidrager til debatsiderne under rubrikken, “Som jeg ser det”.
Journalist Pernille Hermann har redigeret hans causerier. Med lige dele kærlighed og kritik til hele Helsingør tegner bogen billedet af et nordsjællandsk lokalsamfund, som aldrig rigtig kan beslutte sig for, om det bor i en forstad, købstad eller provinsby, uagtet byens officielle status.
Kapitel 1
Hvordan får man inspiration til en klumme? Løber man aldrig tør for ideer – åh jo. Nogle skriver næsten sig selv, fordi man endelig kan komme af med alle sine indfald og meninger. Lykkeligt fri for at opdage, hvis der ikke er nogen, der ”lytter”. Andre gange bliver deadline som en gul lap, der bliver mere og mere nusset og krøllet, indtil man endelig kan fjerne den. Mission completed. Eller bare: færdigt arbejde.
Kapitel 2
Espergærde er Aslaks hjemmebane. Meget mere end en soveby og forstad til Helsingør, som nogle måske tror. Ældre byfæller kan stadig huske, da Hovvej var en grusvej, og Espergærde Centret blev bygget på bar mark, og nu bliver der igen bygget boliger på livet løs.
Det afføder nabohøringer og borgermøder og masser af snak over hække og indkøbsvogne og hjemme ved middagsbordet. Masser af skriveri i pressen og på Facebook ikke mindre. Men hvad bliver det til. Lytter de i kommunen?
Her er tre eksempler fra nabolaget, hvor intet er for småt til, at der kan komme en lang diskussion ud af det. Det kaldes nærdemokrati.
Kapitel 3
Venlige mennesker, der får deres daglige motion ved at springe sporten over, går glip af noget vigtigt: et fantastisk fællesskab for høj og lav, tykke og tynde, på tværs af generationerne.
I Helsingør har vi lige været igennem en periode med superliga-drømme og stadion-byggeri. Vi har vinket fodboldlandsholdet af sted til EM og fulgt Mikkel Hansens fuldtræffere på skærmen. Igen og igen.
Aslak har altid været vild med sport, også som aktiv udøver. Senest har han tre gange live-streamet sine egne maratonløb på Facebook i bestræbelserne på at samle ind til Kræftens Bekæmpelse.
At skrive om sporten bliver han vist heller aldrig træt af.
Kapitel 4
Kan vi tro på, hvad vi læser og hører – tør vi tro vores egne øjne? Er fakta i virkeligheden fake news, og hvem tror vi mest på, når vi er i tvivl?
Vi er stadig nogle, der abonnerer på trykte aviser og ser nyheder på flow-tv – ud over alt det interaktive på nettet. En overgang var gratisaviser det, der truede de gamle mediers eksistens, men så kom eksplosionen i mediebilledet – med digitale, multifunktionelle og døgnåbne nyhedskanaler og med sociale medier, der både samler og skiller os alle sammen. Og som giver helt nye muligheder for kontakt og påvirkning, både politisk, merkantilt og personligt.
Kapitel 5
Hvor meget er vi selv ansvarlige for, og hvad tør vi overlade til politikerne? Og stemmer vi ud fra en grundlæggende overbevisning, en personlig sympati eller en ”sag”, der optager os i nuet?
Hverdagens trængsler og oplevelser kæmper med globale og nationale kriser om vores opmærksomhed og prioritering, når vi skal vælge, hvor vi sætter vores demokratiske kryds. Skal vi redde verden eller børnehaven – hvad kommer først? Hvem tilbyder begge dele – og er det så også dem, der kan få noget gennemført?
Op til valgene bliver vi bombarderet med løfter og gensidige udskamninger, men det meste foregår jo mellem valgene. Noget af det i vores egen baghave. Det handler de følgende klummer om.
Kapitel 6
Uhyrlige energipriser har afløst corona som det store samtaleemne. Begge dele tvinger os til at bryde med vaner og traditioner, som før var ukrænkelige – ja, klummerne i denne bog er skrevet, før nogen kunne forestille sig at slukke for julebelysningen og skolernes køleskabe på grund af endnu en krig et andet sted i verden.
Corona-restriktionerne var til gengæld aldeles nærværende med frontalangreb på netop det fysiske nærvær. Mange fik lært at mødes digitalt – måske blev vi mere fortrolige med både fordele og ulemper, så noget godt kom der ud af det. Trods alt.
Kapitel 7
Hvornår bliver en interesse til en hobby – eller en kæphest? Det gør den vel, når man aldrig helt vil slippe den, selv om fornuften måske siger noget andet. Når den bliver en del af ens personlighed.
Aslak har noget med sprog. Det er ikke lige meget, hvordan vi bruger det, og hvad vi bruger det til. Hvilke ord, vi tager til os, og hvordan vi opfatter andres ordvalg.
Og så er der visse ting, man godt ved måske er dumt, men som man gør alligevel. Fordi det er sjovt og bare ikke er til at undvære. Døm selv.